Beschreibung
Varg Veum tager sagen og dykker ned i Bergens underverden, hvor luften er fuld af trusler og tørre tæsk. Samtidig borer han i Margrethes familiefortid og konfronteres med en brutal og ubehagelig virkelighed, hvor forfejlet idealisme har fået fatale følger. Det første lig, han finder, bliver ikke det sidste, og snart tegner der sig et mønster af skibbrudne skæbner og hjerter, som er blevet kolde længe før tiden.
KOLDE HJERTER er Gunnar Staalesens fjortende kriminalroman – en ægte Varg Veum-krimi med veloplagte dialoger, skarpe skildringer af mennesker og miljøer i Bergen, masser af atmosfære og et stænk af hårdkogt humor.