Buchdetails
Beschreibung
Obelix kommer ved et uheld til at ramme Miraculix i hovedet med en bautasten, så den stakkels druide mister hukommelsen. Derfor kan han heller ikke huske opskriften på trylledrikken længere! Da den romerskvenlige gallerhøvding Brutalix samtidig udfordrer Majestix til tvekamp, må de gæves høvding gå i skarp, fysisk træning og for alt i verden undgå at dratte ned af sit bæreskjold. Taber han duellen, falder landsbyen i hænderne på Brutalix og dermed romerne …
Om serien:
Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år. Nu udgiver vi dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Seks album genudgives hvert år.
Samtidig udgiver vi også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.