Om livets korthed

Seneca (død 65 e. Kr) :

Alting fryger man, dødelig som man er, alting begærer man, som om man var udødelig.

Det er en tåbelig forglemmelse af sin egen dødelighed at udsætte sunde beslutninger til man bliver halvtreds eller tres og at ville begynde at leve i en alder som kun få opnår.

Det mest kostbare af alt ødsler man bort, det undgår ens opmærksomhed, fordi tiden ikke er noget materielt, fordi den ikke er synlig, derfor agtes den så ringe, ja tillægges næsten ingen værdi.

Vil du sige at de holder fri som har fast ophold mellem spejlet og frisørens kam?

Kortest og mest beklemmende er ders liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ænstes for fremtiden.

Bogen er oversat af Villy Sørensen.