Hvalens år

"Hvad er det største, du har oplevet i det år, der er gået?"
Knud tænker sig om. Han tænker på sidste vinter og forår, på vilde dage med Tommy. På Karl og slalomsvingene. På Katrine. På det store vandsystem. På Tigerdyret. På hytten ved elven i det fjerne. På det herligste efterår i mands minde. På julen. På alting. På bøger. På alting, der er sket.
Så ved han det. Det største. Det suger i ham, ligesom den dag på verandaen foran hytten ved elven i det fjerne. Ligesom den dag i en helt anden vig, den dag med den stjålne båd og det dybe vand og den gamle mand med de mærkelige sorte øjne. Der er en forbindelse mellem de to dage, men han kan ikke finde ud af hvad der er. Noget stort, noget vældigt fra dybet.
"Det største," siger han, "det var ... hvalen."