책 세부 정보
형식
킨들
페이지
243
언어
영어
출판됨
Sep 4, 2014
설명
Ved Vejen er én af fire dele af Herman Bangs roman Stille Eksistenser fra 1886. Den blev i 1988 filmatiseret som Ved vejen med manuskript af Klaus Rifbjerg og instruktion af Max von Sydow.
Herman Bangs roman er inspireret af en hændelse i 1883, da han passerede gennem Skørping Station i den Nordjylland. Han lagde mærke til en ung kvinde ved vinduet hvis blege ansigt formulerede i hendes hænder, stirrede efter hans afgående tog. Bang begyndte at skrive romanen i 1885 i Wien, efter erindringen på Skørping Station.
Novellen centrere om karakteren Katinka Bai, en rolig, følsom ung kvinde som gift med en larmende og lidt vulgær stationsmester Bai. Ægteskabet er ufrugtbart og hun forbliver isoleret; næsten ubevidst. Hun længes lidenskabeligt efter noget udefinerbart. Selv efter ankomsten af Huus, en nabo med hvem hun begynder at etablere en lovende forhold til, er hun ikke i stand til at opfylde hendes lidenskab, men for første gang i sit liv forelsker hun sig. I den lille provinsby samfund, hvor de bor tør hverken hende eller Huus at bryde de konventioner de kender. Når de indser, at de ikke kan tage deres forhold videre beslutter de at skilles og Huus forlader landet. I slutningen af romanen er som i begyndelsen; Katinka står ved vejkanten og observere livet glide forbi.
Herman Bangs roman er inspireret af en hændelse i 1883, da han passerede gennem Skørping Station i den Nordjylland. Han lagde mærke til en ung kvinde ved vinduet hvis blege ansigt formulerede i hendes hænder, stirrede efter hans afgående tog. Bang begyndte at skrive romanen i 1885 i Wien, efter erindringen på Skørping Station.
Novellen centrere om karakteren Katinka Bai, en rolig, følsom ung kvinde som gift med en larmende og lidt vulgær stationsmester Bai. Ægteskabet er ufrugtbart og hun forbliver isoleret; næsten ubevidst. Hun længes lidenskabeligt efter noget udefinerbart. Selv efter ankomsten af Huus, en nabo med hvem hun begynder at etablere en lovende forhold til, er hun ikke i stand til at opfylde hendes lidenskab, men for første gang i sit liv forelsker hun sig. I den lille provinsby samfund, hvor de bor tør hverken hende eller Huus at bryde de konventioner de kender. Når de indser, at de ikke kan tage deres forhold videre beslutter de at skilles og Huus forlader landet. I slutningen af romanen er som i begyndelsen; Katinka står ved vejkanten og observere livet glide forbi.